Hjemmesider

Oversigt over jobdatabaser

Når man søger job, så starter langt de fleste med at se i nogle af de mange jobdatabaser, som findes på nettet. Tidligere læste mange jobsøgende søndagsaviserne, hvor der ofte var masser af stillinger fra hele landet, men tendensen den senere tid har været, at der bliver færre og færre stillingsopslag i de trykte medier. Og en af årsagerne til dette er ganske enkelt prisen.

På nettet er det nemlig langt billigere at annoncere, end det er i de trykte medier og samtidigt opnår virksomhederne en langt højere grad af fleksibilitet. De kan eksempelvis vælge at holde jobopslaget kørende i flere måneder, hvis det er over en sommerferie, eller de kan vælge at tage stillingsopslaget ned så snart de har et tilstrækkeligt antal egnede kandidater.

Jobcenter.dk

En søgning, der ofte bliver gentaget i søgemaskinerne er “jobcenter.dk”. Og ved første øjekast ser søgningen jo ganske fornuftig ud, men der er blot den hage ved det, at der ikke er en decideret hjemmeside, der hedder jobcenter.dk. Hvad der derimod er, er en viderestilling til arbejdsformidlingen hjemmeside på jobnet.dk, som jeg tidligere har skrevet om. Og som tidligere beskrevet, så er jobnet.dk et rigtig godt sted at starte, hvis du lige er blevet ledig og er lidt på bar bund i forhold til, hvad du nu skal gøre.

 Scroll to top