Kom ud af tryghedszonen

Som jobsøgende er det let at falde i en fælde, hvor man gør de samme ting igen og igen. Det kunne eksempelvis være kun at søge på opslåede stillinger eller at sende den samme ansøgning igen og igen kun med få tilrettelser. Den store fare ved dette er, at tingene aldrig ændrer sig. Du vil stadig få afslag på dine ansøgninger og du vil stadig ikke blive inviteret til samtaler.Kom ud af tryghedszonen

Det gælder om at gøre noget, som man ikke tidligere har gjort – at gøre noget, som på en gang udfordrer dig og udvikler dig. Du kunne eksempelvis starte morgenen med at spørge dig selv – ”Hvad kan jeg gøre i dag, som jeg ikke tidligere har gjort?”. På den måde udfordrer du hele tiden dig selv til at tænke kreativt og gå andre baner for at finde job. Én ting er sikkert – hvis du IKKE gør noget anderledes, ændres forholdene omkring dig heller ikke til din fordel. Jo bedre du bliver til at forberede dig, udvikle dig og tilpasse dig, jo større er sandsynligheden for at få det job, som du drømmer om.

Hvis du eksempelvis tidligere kun har søgt på opslåede stillinger, så begynd at netværke meget mere. Du kunne ligeledes starte med at bruge nogle af de udmærkede sociale medier, som er lavet til formålet, hvis du ikke allerede har profiler her. En anden ting kunne være at ringe til virksomhederne og aftale tid med den ansvarlige, så du kunne komme og præsentere dig selv. Husk i denne sammenhæng at have respekt for andres tid og ikke forvente, at de har tiden til at snakke med dig, blot fordi du har tiden.

Man kan gøre meget for at skille sig ud og for at træde ud af tryghedszonen, og i mange tilfælde kan det være nødvendigt for at gøre sig interessant for arbejdsgiveren. Så start med at tænke – ”Hvad kan jeg gøre anderledes i dag?”

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)

No related posts.

Skriv et svar

Your email address will not be published. Please enter your name, email and a comment.

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>